Monday 3 June 2019

En rodet affære


Det er den tid på året igen, ja det er lige gået op for mig, at jeg snart har fødselsdag. Så i den anledning har jeg smedet en lille ønskecollage sammen, det er en lidt rodet omgang. Der er noget over de gamle franske jernmøbler, som stadigvæk bliver fremstillet på en lille fabrik i Frankrig. Jeg drømmer om den gul taburet, den må gerne være brugt og patineret, men en ny er også fino. Sidste sommer blev jeg introduceret til Faber Castell Polychromos farveblyanter og nu er jeg helt hocked på dem. De smudser ikke ens tegninger, men samtidig er de bløde at tegne med. Jeg gad godt eje en æske med 120 stk. Næsten alle toner/ farver er der. Det ikoniske foto af Kate Moss skudt af Terry Richardson til en Supreme reklame tilbage i 2012 gad jeg også godt at have hængende i en stor størrelse 50X70 cm´ish. Grace Goddington har været i Marc Jacobs’ arkiver og ud fra det begået en bog med illustrationer af hans designs gennem de sidste 25 år. Tænker den er ret hyggelig og fin. Ja og så sidst men ikke mindst Kara Bike wallet, ja den spøger stadigvæk i mine tanker. 

No comments:

Post a Comment