Wednesday 15 April 2020

Påske 2020 en mærkelig en af slagsen!

Det var så den påske, en af de mere mærkelig af slagsen! Normalt ser min påske sådan her ud og har faktisk gjort det i de sidste 7 år. Tre dage i Hamburg med de bedste venner, god mad, drinks, shopping, museumsbesøg og gode grin. 2 helligedage hjemme med lidt forårsrengøring og havearbejde. Jeg arbejder næsten altid påske lørdag og lige så snart jeg har fri, kører vi i sommerhus. Her mødes vi med mine svigerforælder, holder påskefrokost og hygger. De eneste punkter der er gentaget er forårsrengøring og havearbejde og så har der jo også været rig mulighed for at få lavet nogle af alle hængepartierne: Skifte den pære, der har været sprunget i et år, skrue den der håndklædeholder op, som var faldet halvt ned og plantet ting og sager i potter. Jeg har også brugt lidt mere tid på madlavning bladet andet hjemmelavet ravioli. Og spist ude! altså hjemme med lækkert sushi. Der har også været tid til at tegne og tale i telefon med venner fra nær og fjern. Det har jo alt sammen været meget fint, men gad godt den årlig Hamburgtur, hvor man virkelig får tanket op på godt selskab.

No comments:

Post a Comment