Måske det er fordi jeg er i
gang med et glædeligt gensyn af SATC, at jeg har fået tylskørt på hjernen. Jeg
drømmer selvfølgelig om en sort udgave med en stor strik og grove støvler. Så
vil jeg spadsere ned af gaden med hovedet løftet højt og skuldrene trukket let
tilbage som en anden Carrie Bradshaw. Tænk at det er 20 år siden, at verdens bedste
serie rullede over skærmen. Der har aldrig rigtigt været noget, der kunne måle
sig helt med den. Jeg har genset den med jævne mellemrum og kan efterhånden
også de fleste replikker.
No comments:
Post a Comment