Monday 5 November 2018

Jeg burde bo i lejlighed


I takt med jeg bliver ælder, bliver mit hus det også. Nogle morgener ser huset ligeså træt ud, som det ansigt jeg møder i spejlet. Her er det, jeg kommer til at tænke på, at jeg burde bo i en lejlighed. Så der lige knap er så meget udenoms ting at forholde sig til. Det er da skønt at grille, drikke rosé og ligge ude i haven, når det er sommer. Problemet er bare den der have, den skal der jo gøres noget ved. Jeg har været husejer i 11 år og har stadigvæk ikke helt luret hvordan man egentlig holder have.  Jeg har dog fundet ud af hvad mit grundlæggende problem er, jeg er en livsnyder. Jeg har måske ikke altid mine prioritere det rigtig sted. Jeg kan godt lide at rejse, spise lækkert mad, nyde en god gin og et par nye sko i ny og næ. Nå, nu slukkes lyset snart i de timer man er hjemme og på en eller anden måde ophøre haven med at eksistere og forsvinde ind i mørket. Vi ses til foråret have og måske kan jeg lære at holde af dig.

No comments:

Post a Comment