Tuesday 31 May 2016

Niecer skal bookes i god tid

Søndag var jeg i biffen og se Alice i Eventyrland, bag spejlet, med mine niecer. Det var ikke let at lande den aftale. Det tog sådan ca. 20 sms´er at få den på plads og det forgik nogenlunde sådan her: Første forslag søndag formiddag, nej det kunne de ikke, så gav jeg dem fredag og lørdag aften eller søndag eftermiddag, men der kunne de heller ikke! Tilsidst skrev jeg, at filmen jo lige have haft præmier og at vi kunne jo finde en anden dag. 2 sek. efter kommer der så en sms fra den ene niece "vi kan da godt søndag eftermiddag!!!!!!!!!"
Efter de her lange forhandlinger kan jeg godt se, hvorfor politikere nogle gang har svært ved at nå frem til en aftale. Var filmen så god? Ja det synes jeg især fordi vi så den i 3D med  vildt flotte effekter. Så hvis du er til eventyr, Johnny Depp (The Mad Hatter) og Tim Burton kan du rolig snige dig ind i skygge og se den. 

Monday 30 May 2016

Jeg siger pas til Game of thrones fletninger

Der er ligesom 2 tendenser inden for hårmoden for tiden. Det ene bud er, når man bliver klippet lidt kortere end skuldrelængde og den anden er, når man har de der to Game of Thrones fletninger. Da jeg ikke er til hele Game of universet, heller jeg mest til det skuldrekorte hår. Alexa Chung er et eksempel på en, som køre det skulderlange hår på den lækre måde. Trænger du til lidt hårinspiration så klik eksempelvis her. Happy monday.

Saturday 28 May 2016

Ballerina VS sporty spice




Der er to mænd  sko i verden, som bestandigt krydser min vej, skrev Tove Ditlevsen i 1941 eller næsten, for det var jo mænd og ikke 2 sko hun taler om. Det er 2 styles, der battler mod hinanden i mit hovede. Jeg ved godt jeg har skrevet mange indlæg om de her sko, men de er sørme pæne. Ballerina´erne fra Miu Miu er så feminine og sarte på en god måde og jeg tænker de er lige så bløde som smør, som har stået for lang tid udenfor køleskabet på en varm sommerdag. De sporty sneaker/Sandaler fra Marni, har jeg testet i Illum og de er super komfortable at hoppe rundt i. De er med glimmer og det er jo noget der gøre skaden/ raven glad (er stadigvæk i tvivl om, hvilket fugl det er, som stjæler sølvtøj). Håber I nyder jeres lørdag.

Friday 27 May 2016

Happy friday #bring back summer


Jeg læser aldrig vejrudsigten alene af den grund, at jeg ikke kan ændre noget og jeg bliver frygtelig skuffet, hvis vejret ikke lige falder ud, som forudsigelsen lød. Min svigermor har altid styr på vejret og kan altid fortælle mig hvordan vejret bliver, eksempelvis hvis jeg skal ud at rejse. I mandags gjorde jeg en undtagelse. Jeg tjekkede vejrudsigten, inden jeg cykle afsted i regnvejet. DMI sagde at, bortset fra mandag så skulle vejret blive fint hele ugen. Det var en kæmpe fejl at tjekke det ud, for det har efterladt mig i stor skuffelse hele ugen. Jeg hader det her tunge overskyede vejr. Nå lad os håbe det gode vejr vender tilbage til weekenden, happy friday til alle. 

Thursday 26 May 2016

Torsdagsønsker #186 Dr Martens

Jeg har egentlig aldrig ejet et par Dr Martens støvler. Sidste år forelsket jeg mig ellers i et par i London med lidt tattoo-agtig/ japanske inspireret skitser på, men jeg blev en kylling og købte dem aldrig. De laver mange vildt fede modeller, som absolut kan noget sammen med mine gevandter og er da den oplagte festivalstøvle, der gå gennem ild og vand eller rettere skrevet øl og mudder. 

Wednesday 25 May 2016

Come back old sun

Hvis solen ikke vil skinne, må man jo selv lave solskin. Det gøre i hvertifald kvinderne her, jeg er langt fra så modig som dem. Jeg leger højst med lidt gult neglelak på fingerne, jeg er egentligt ret vild med farven gul og har det også som få farveklatter, i mit hjem. Gul er en farve, som er velegnet til at skabe kontrast og samtidig signalerer, at jeg tror på det (mig selv). Jeg er ret vild med kombinationen grøn og gul, som hende med hatten. 
se mere her: https://dk.pinterest.com/ladybugdenmark/

Tuesday 24 May 2016

Bagpack is back

Rygsækken er tilbage eller det har den snart været et par sæsoner nu. når man bruger rygsæk, er det en hårdfin balance imellem at ligne en udbrændt keramiker og en cool "Jeg- har-styr-på-det-hele-person. Det handler selvfølglig om, at selve rygsækken er en lækker en af slagsen. Jeg er lidt pjattet med denne her fra Burberry, som har nogle rå læderdetaljer og en kæde som en del af remmene. Min rygsæk skulle indholde solbriller, gerne de skøre her fra Prada og en lille supersød hæklet taske fra Aiayu til de vigtigt sager. Derudover kommer også lige bogen om Karl´s catwalk´s siden starten hos Chanel i 1983. 
Gul clutch: http://aiayu.com/product/helen/29374300
Bog http://stormfashion.dk/product/books/chanel-catwalk


Monday 23 May 2016

Let´s party on a sunday



Det er snart et år siden, jeg tilbragte godt 3 fantastiske uger i denne:http://ladybugdenmark.blogspot.dk/2015/06/home-sweet-home.html dejlig lejlighed i Hackney, London. Noget af det jeg beunder allemest ved londonerne, er den måde de fejre søndagen på. De er ude og bruge deres by og hænge ud på alle de lækre mad/ designmarkererede, de drikker en pint eller et stort glas hvidvin (her snakker vi ikke om de små snapsglas, vi har i Danmark) på pubben og mødes med venner. I Danmark er der den der søvnige stemning, hvor der nærmest hænger sådan en slags deprim tilstand over landet. som om det er en staf, at man skal på arbejde mandag. Det er da skønt, at have fri også selvom man er meget glad for sit arbejde, men jeg tænke på en måde londonerne er bedre til at komme heldig dagen i hu. Jeg vil øve mig lidt mere på at implementere netop denne evne på nogle af mine søndage. Happy monday, cheer up it will soon be sunday……….

Saturday 21 May 2016

Godt jeg er godt gift

Hold nu op hvor er jeg glad for, at jeg er blevet gift. Alt det en brud skal igennem for at blive klar til selve dagen, gør mig træt bare ved tanken. Der skal ligges en handlingsplan for hendes hud!!! Selvfølglig vil man gerne spil max på smukkebarometeret den dag, meeennn. Der skal afholdes testmiddage og man skal have personlig træner. Jeg tænker bare, det er meget, der skal ske udover alt det andet, man også skal tage sig af. Håber gommen kan genkende sin brud, når hun står der i alt det rigtige på den helt rigtige måde. Jeg kan godt bliver bekymret. For når noget skal være så perfekt, husker man så at nyde dagen og være tilstede og kan man genkende sig selv i det. Nå, hvad ved jeg, jeg er jo også bare en gammel konen lykkelig gift på snart 11. år. 

Thursday 19 May 2016

Torsdagsønsker #185 jump jump

Er overall´s, dungaree eller jumpsuit ved at blive klassikere? Jeg købte et par sorte for snart 2 år siden og bor i den, når jeg har fri. De er blevet mit "krea-outfit". Lidt overtroisk synes jeg, at jeg er mere kreativ og får meget mere lavet, når de er på (smily). Jeg overvejer at investere i et blåt par af slagsen, men det er jo lig med en meget stor blå flade af tøj. Jeg kunne dog snildt se dem i selskab med en anden klassiker, blusen fra Nørgaard, som har været i handlen i mange år. For nyligt sneg der sig en ind i min garderobe, så nu mangler jeg kun de blå over all´s og de fine, fine, fine ballerinaer. 
Over all´s: Asos
Bluse: nørgaard
Sko: Miu Miu 

Wednesday 18 May 2016

Goodbye to yet another great man

Fredag morgen så jeg denne kvinde på gaden, eller det vil sige jeg drak faktisk kaffe sammen med hende. Vi mødes for at sørge over det store tab af en helt igennem genial designer, Ivan Grundahl. Han har altid formået at holde fast i sit dna uanset hvad vej de mange trends har blæst og han er aldrig gået på kompromis med sine valg af materialer eller designs, som var både asymmetriske og skæve. Min kaffe-date var klædt i Ivan Grundahl fra top til tå, en smuk blå hørblazer i et smalt snit tilsat en jerseynederdel, der bare falder så flot. Hendes tilbehør var klassisk og underspillet, Ray Ban´s, Birkenstock og en brun læder taske. Min veninde har en umådelig god stil, hun har det der parisian chic over sig, som får det hele til at se sådan lidt tilfældigt og samtidigt super cool ud. 

Tuesday 17 May 2016

Moss in Copenhagen and Mapplethorpe in Århus

Jeg snakker altid om udstillinger, som ikke kommer til Danmark, men denne sommer er der hele to herhjemme, som jeg gerne vil tjekke ud. Den ene er en udstilling på Gammel Strand i Kbh med nogle af Mario Testino´s fotografier. Jeg ville elske at se blandet andet hans ikoniske foto af Kate Moss. På Aros i Århus er der en udstilling med en lidt anden fotograf Robert Mapplethorpe, som i 60´erne dannet par Patti Smith og som skød cover´ed til hendes debutalbum Horses. Det er to fotografer med meget forskellig tilgang til samme kunstform. 

Monday 16 May 2016

One shirt a day keeps……… away

I alt mit mukkeri over sommertøj, som mangler kant, kom jeg til at tænke på den hvide skjorte, der altid er en life saver i min garderobe. Den har lige et gear mere end en T-shirt og så er den samtidig dejlig let og sval at have på, når vi rammer de lidt højere temperaturer. Man kan give den lidt rul på ærmerne eller slå kraven op, hvis man er til det. Ved et nærmere eftersyn kunne jeg se, at det nok heller ikke er hvide skjorter mit skab står og råber efter, men når det så er skrevet, så er de allesammen forskellige og det retfærdiggør jo i sig selv deres tilstedeværelse. Håber I nyder Pinsen. 



Friday 13 May 2016

Happy friday #Pink friday

Det er fredag og jeg vil!
1: Søge i den Blå Avis efter en ged, som er trænet til at spise mælkebøtter og skvalderkål
2: Drikke gin med pink lemonade i. Det smager så godt
3: Drømme om glimmersko fra Marni
4: Grill alt muligt på den lille grill
5: Sende vinterstøvlerne på sommerferie
6: Spille Beyonce højt
7: Vaske hunden
8: Løbe en lille tur efter en alt for lang pause
9: Ringe til Britisk Vogue og høre om de ikke har glemt at invitere mig med til Vogue-festival i London
10: Ønske en happy friday til alle

Thursday 12 May 2016

Torsdagsønsker #184 cool summer clothes


Sommer er fantastisk, sol, is, hvidvin, grill, rejer, jordbær og svømme i bølgen blå, what´s not to like. Når det så er sagt, så løber jeg ind i det samme problem hver sommer! Jeg er ikke tosset med sommertøj. Det er noget tyndt sjask, for meget blå hud vises frem og det er svært at skab noget kant uden lag på lag. Toppen her kan noget med den overdrevende rose midt på. Den kan camouflage is-vommen og så har den det perfekte mix af noget råt og feminint.  
Toppen er fra Ivan Grundahl, set hos Conny Elizabeth, Odense 

Wednesday 11 May 2016

All I want for xmas

Håber virkelig I nyder det fantastiske solskin og varme vejr. De sidste 3 dage har jeg haft det ligesom, der er nogen, som er ved at bygge om oppe i mit hovede. Tænker at hvis jeg nu havde haft de her über cool solbriller, så havde det ikke gjort helt så ondt. De er det perfekte mix af Dame Edna møder art deco. Jeg prøvede dem i Illum i søndags, men det var ikke lige det, jeg stod og manglede, så de blev altså hængende.
I går mødte jeg så en veninde og hun var iført de her solbriller bare med firekantet glas hold nu op de var smarte til hende. Godt det snart er jul………………………...
Solbriller: Prada 

Tuesday 10 May 2016

Noget om en meget dejlig uge og skvalderkål

Sidste uge var en af de bedre af slagsen, især hvis lige man sniger søndag d. 1 maj med, hvor mine søde niece konfirmeret på såden en fin dag. Onsdag stod den på konfettifest og Adelekoncert i Herning, hun var fantastisk. Jeg lært også en ting om jyderne, de kan klappe, men synge med, er de ikke så begejstret for. Weekenden bød på høj sol, shopping og ballet i det Kongelige Teater. Bff´en og jeg så Don Quixote. Jeg bliver altid så imponeret, når jeg ser dem danse. Jeg glemmer helt at trække vejret og sidder bare der i mørket og tænker nej, nej, nej nu bliver hun da helt rundtosset og falder, men nej de er så vildt dygtige. Bff´en og jeg glæder os til vi bliver gamle damer. Så tager vi flade laksko med en lille sløjfe på og så ind og se mere ballet. Vi fik også fyldt depoterne op med lækker frokost på Far´s Dreng i Ny Adelgade og aftensmad på Gorm´s i Nyhavn. Nu tilbage til virkeligheden og skvalderkål, dog fyldt op med ny inspiration.  

Monday 9 May 2016

Chanel in Cuba

Jeg nåede desværre ikke flyet til Cuba, hvor Chanel ellers viste deres cruise collection 17. Sådan går det jo sommetider :0).Chanel har for vane at vise deres cruise kollektioner forskellige steder i verden. Sidst år var det Sydkorea og et andet år var det i Dubai. Nu hvor grænserne til Cuba igen er åbne, i hvertfald for amerikanerne, var det muligt at vise showet på Cuba og således hylde de nye grader af frihed. Cruise kollektioner var oprindelig tiltænkt det bedre borgerskab, når de skulle på krydstoget. Nu fungerer det som en pre-spring kollektion, som kommer i butikkerne til november. Så er der fristelser til de, som skal rejse varme steder hen om vinteren. 

Friday 6 May 2016

Happy friday #Copenhagen here we come

God weekend og det tror jeg nok lige det bliver. I morgen drager Bff´en og jeg til staden. Vi skal shoppe eller det er nok nogenlunde sådan her, det kommer til at forgå. Bff´en shopper og jeg skal drikke iskaffe for nu er det SOMMMMMMMMER. Vi skal spise pizza hos Gorm´s og drikke Aperol Spritz. Og så skal vi i det Konglige og se balletten Don Quixote. Behøver jeg at nævne hvor meget, man glæder sig. 
Happy friday til alle. 

Wednesday 4 May 2016

Take care of your boots


Nu er det endelig ved at være tiden til at gemme støvlerne væk (håber vi). Hvis du har nogle støvler, du er glade for og gerne vil passe på, giver jeg lige et par tips til hvordan du kan forlænge livet på dit ynglingsfodtøj. 
Hvis de er meget beskidte kan du lave en "grød" af sæbespåner og vand og vaske den godt af. Ellers kan du tørrere dem af med en blød klud med lidt vand.
Når de har stået og tørret i et par dage, kan du tage en ny ren blød klud, evt et gammelt viskestykke, og smøre støvlerne ind i læderfedt. Gnid fedtet godt rundt på hele støvlen. Lad støvlerne stå en uges tiden, tør dem lige af igen, inden du ligger dem tilbage i æskeren. Måske skal du også lige en tur forbi støvledoktoren og have et par nye såler på. Det tager ikke lang tid at passe på sit fodtøj, med mindre du har 100 par støvler. 
NB. Denne behandlig skal du ikke give dine ruskindsstøvler. 

Tuesday 3 May 2016

Tillykke Caro

I søndags blev min ene niece konfirmeret, det var en rigtig fin dag. Men hold nu op, der er sket meget siden den gang, jeg blev konfirmeret. Da arvede man sin søsters kjole. Man fik lige tilføjet lidt broderi anglaise og kortet den lidt af og så lige et lyserødt satinbånd om taljen. Nu ligner nogle af dem jo nærmest små brude. Min niece havde valgt, at jeg skulle sy hendes kjole, så den kunne blive ligesom hun ville have den. Den var syet i hvidt palietstof, foroven og forneden var der en rynket "flæse-agtigkant". Hun var så fin da hun kom ind i kirken med proptrækkøller og sneakers.  

Monday 2 May 2016

Nu kommer foåret

I anledning af det bliver forår i denne uge, JUBBBBIIIII, så er det tid til at tune ind på sandaler. Jeg har drømt om Marni´s Fussbett i et par sæsoner nu og måske det er i år jeg slår til. Jeg har også lige et par andre i kikkerten, men de kræver en nok Lottogevinst. Men det er jo altid godt at lave lidt research og samle nogle sandaler ind til inspirationboard'et. 
Happy sandal hunt. 

Sunday 1 May 2016

The Met Gala

I'm so reckless when I rock my Givenchy dress

Tænker at Queen B kom på denne linje, da hun i denne Givenchy sag spaserede op af den røde løber til The Met Gala sidste år. Den første mandag i maj er der The Met Gala, som virkelig er OL i kjolevisning. Der kommer snart en dokumenter, der viser alt det arbejder, som ligger forud for selve denne aften. Så kan man jo sidde hjemme i sofaen og sippe bobler, mens man drømme om at være der selv. Dog kun på sidelinien ellers ville det da udløse en betydelig tøjkrise. God 1. maj til alle.