Håbets farve er grøn, men der skal vidst mere til end håb

Torsdag aften havde manden min og jeg planlagt den store valg aften. Der var købt valgøl, hindsholmgriskoteletter og vi skulle fremtrylle vores hjemmelavet bearniase. Kl 20.00 var spædingen ligeså tyk som sovsen. Nu springer jeg lige lidt, kan forstå man ikke må skrive om politik på en modeblog. Men jeg er ligeglade, jeg har ikke 50.000 unikke bruger hver dag. Nå, men spændingen blev hurtigt vendt til frustration. En ting er at tabe, en anden ting er at tabe stort til nogen der har holdninger, som ikke kunne være længer væk fra mine. 
Jeg er i chok! Skal vi nu til at være et land med grænser og højt hæng, hvor ingen er velkommen?