Its my party and ill cry if i want to

Jeg har lagt mærke til, at det er ret populært i blogverdenen at proklamere sin fødselsdag. 
Så det er hermed gjort, for idag er det Prinsens og min fødselsdag og en masse andres. Jeg havde ellers truede med, at dagen skulle forløbe på følgende vis: kl. 9-14 skulle jeg sidde stille i min dejlige stol og drikke kaffe og lytte til P1. Fra kl. 14.03 ville jeg overgå til kølig prosecco også skulle der være absolut shhhyyy, stille for så kommer mit ynglings program på P1: Skønlitteratur med Nanna Mogensen og Klaus Rothstein. Det er selvfølglig endt med at hele familien er inviteret og det glæder jeg mig også til. Men det burde være sådan, at man skiftede til at holde hinandens fødselsdag, så man kunne slappe af den ene dag. Vi ses imorgen et år ældre.